Ron Zacapa

Ron Zacapa er måske den mest kendte premium rom i verden. Kendt for sine mangeårige sejre på rom festivallen på Caribien, der har kåret Ron Zacapa’s 23 års rom til verdens bedste rom 5 år i stræk. Faktisk så er Ron Zacapa så suveræn, at de ikke fil lov at stille op igen med samme rom da den havde vundet 5 gange (dvs, konkurrenterne truede med at trække sig) – og fik som den eneste rom i historien tildelt æren af at komme i “Hall of Fame” – af romfestivalen som rom-industrien står bag. Ron Zacapa 23 års er således uden for kategori, hvilket gør den til et must for enhver som vil nyde en god rom. Det er med andre ord denne rom du skal smage, for at have en ide om hvad en perfekt rom smager af. Når du har smagt Ron Zacapa, så kan du begynde at udforske markedet for andre gode rom.

Oprindelse:
Lavet i Guatemala, et land i central Amerika, der har utrolig mange mikroklimaer. Via sine egne marker rundt om i landet, får Ron Zacapa udnyttet landes diversitet på bedste vis. Ron Zazapa er lagret i 2300 meters højde på en af de mange vulkaner i landet. Opkaldt efter byen Zacapa.

Lageret i højderne for at undgå englens andel -den del der fordamper. Det kolde klima i højderne har også en positiv effekt på lagringen.

Ron Zacapa egen video om byen Zacapa og landskabet:

Sugar Cane Honey
Ron Zacapa bruger ikke melasse som 90% af rom industrien gør. Derimod har de de egne sukkerrørsmarker (hvilket også er ret unikt) hvor de anvender den dyrere rørsukker honning, som indeholder meget mere sukker (da der ikke udvindes sukker af produktionen). Dette er den største årsag til, at Ron Zacapa er en sødere rom end sine konkurrenter.

[one_half](c) Zacaparum.com[/one_half]
[one_half_last]Lorena er Ron Zacapas Master blender, det er ene hendes ansvar at finde de rette blend for at skabe den Ron Zacapa som vi kender idag. Lige fra starten af hendes ansættelse i Ron Zacapa har hun kæmpet for at få Ron Zacapa til at henlægge mere og mere rom til fremtidens produktion. Idag har Ron Zacapa ca. 46 mio liter rom på deres lager! [/one_half_last]

Rygter, misforståelser og 6 års rom
Hvis man bare går en lille smule op i Ron Zacapa, så har man sikkert bemærket at der for nogle få år siden blev ændret lidt på beskrivelsen af deres 23 års rom. Den gik fra at være Ron Zacapa Centenario 23 Años til Ron Zacapa Centenario 23 Solera System. Modsat rygtet, så er der IKKE forskel på de to produkter. Min kilde her er Mario Navarro, som er mangeårig Brand Ambassadør – ansat i Ron Zacapa. Men hvorfor så denne navneændring? Ron Zacapa begyndte omkring år 2000 at få gang i salget af sine premium rom, og indgik for få år siden en distributionsaftale med giganten Diageo (Morgan, Baileys, Jonnie Walker mv) og da Diageo ville være sikre på at undgå evt. sagsanlæg på grund af misforståelser af rommens alder, ændrede de navnet. Hovedparten af rommen er 23+ år, men da den altid har været lavet på Solera-metoden, så er der også en del rom på en min. alder af 6 år. Kort fortalt, så er Solera-metoden et pyramide-system, hvor man hælder den friske rom på et “nyt” whisky fad (Jack Daniels). Efter typisk 1-2 år hældes 3/4 dele videre til andre tønder, der bliver blandet med andre tønder med gammel rom. Dette sker 4-5 gange, før man tilsidst har en tønde der har en min. alder på 6 år, men også blends af rom som er meget ældre. Ron Zacapa genbruger en del af produktionen til kommende produktioner, så en ellers aftapningsklar Ron Zacapa 23 års, kan således blive anvendt i en ny produktion.

Oversigt over produkter fra Ron Zacapa
Ron Zacapa 15 års:
15 års adskiller sig fra de andre rom fra Zacapa, som alle er 23 års (+2 år i XO). Selve destillationen er kortere, dvs. der er mindre head og tail, hvilket giver en bedre spiritus. Men da 15 års ikke lagre så længe, er dette også nødvendigt. Ron Zacapa 15 års rom er udtænkt som en rom der kan bruges i drinks, da den ikke er lige så kompleks som 23 års.

Ron Zacapa 23 års:
DEN rom man tænker på når man siger Ron Zacapa. Blev for første gang lavet til byen Zacapa 100 års fødselsdag, 1976, (Centenario = 100) og baseret på nogle 23 års gamle rom. Siden 1992 har Ron Zacapa lavet den samme rom som vi drikker idag, når vi smager Ron Zacapa 23 års.

Ron Zacapa Straight from Cask (23 års):
Er sådan set en Ron Zacapa 23 års, men hvor englenes andel har været relativ stor, så alkoholprocenten er faldet til 45-47% Derfor valgte man i 2005 at aftappe en del tønder direkte på flasken, heraf Straight from Cask. Forskellen er således en rom med højere alkoholprocent, men også en rom som ikke er blendet med vand og anden rom i deres “Marriage process” som ellers kendetegner processen for alle Ron Zacapa rum. Er ikke lavet siden 2005, så kan være svær at anskaffe.

Ron Zacapa 30th Jubilæum (23 års):
Dette er jubilæums rom som markere Ron Zacapa 23 års 30års jubilæum. Den er således lavet i 2006 i begrænset oplag. Produktet ligner en Ron Zacapa 23 års, men har i de sidste 1,5 år ikke lagret på Predro Ximenes tønder, men på Muscatel tønder. Ifølge Mario Navarro, den bedste Rom Ron Zacapa nogensinde har lavet.

Ron Zacapa XO 25 års:
XO’en er den 23 års færdig Ron Zacapa, som kommer på franske cognacfade i yderlig to år. Denne ekstra lagring giver ikke en sødere rom (som man med rette kunne antage), men en mere kompleks rom som især whisky og naturligvis cognac tilhængere synes godt om.

Forskellige typer af tønder
Som så mange andre romproducenter, anvendes først Bourbon whisky tønder fra Jack Daniels til den første lagring. Efter ca. 1,5 år blendes rommen og kommes i andre tønder, som er “brændte” bourbon tønder. Man brænder tønden indvendigt for at give rommen smag af vanilje og karamel. Senere blendes rommen på ny i nye fade, denne gang i Sherry tønder.

Forskellige varianter: 15 års, 23 års: Años (lavet ikke mere), 30 års jubilæum (laves ikke mere), Straigt from cask (laves ikke mere) og Solera. 25 års XO er 23 års Solera der har lagret to år mere på cognacfade, for at give rommen mere kompleksitet og mere “tønde-note”. Der findes også et par andre varianter, men de er alle udgået, eller bliver relanceret næste år (2012).

Interview med Rom-eksperten Morten Møller (www.drikrom.dk):
Hvad siger Ron Zacapa dig?
Generelt omkring Ron Zacapa, er det et mærke som har oplevet en voldsom stigende efterspørgsel gennem de sidste 5-10 år.
Ikke mindst pga. de priser den blev tildelt omkring årtusindskiftet.
Herhjemme mærker jeg tydeligt at den medfører en særlig interesse blandt folk med fokus på god spiritus, og dens lange fadlagring vækker som regel stor facination.

Jeg får ofte stillet spørgsmålet “Hvad er bedst? 23 eller 25 år”
Det er næsten ikke til at besvare da de to flasker er noget forskellige – en forskel som ikke kommer af to års ekstra lagring, men ligger i blendet. Zacapa 23 er klart den sødeste og mest runde af versionerne – kan blive en anelse for sød for nogle. Zacapa XO rummer mere ‘kant’ og falder oftere i bredere smag. Zacapa 15 er mere begrænset i smagsnuancerne og kan være lidt en ‘flad’ fornemmelse hvis Zacapa 23 eller XO er kendt. Dog stadig en hæderlig rom som evt. med fordel kan benyttes til drinks.

Hvilke rom bør man også prøve?
Ron Zacapa er bestemt et meget anbefalelsesværdigt mærke. Andre mærker som ikke må blive overset, og med lignende kvalitet, kan nævnes:

El Dorado. Mærket tæller blends fra fem til 21 år. Smagsmæssigt findes her et mærkbart overlap til Ron Zacapa
Rum Nation. Et anderledes mærke som tilbyder rom fra flere destination i Mellemamerika. Dermed stor variation flaskerne imellem.
Santa Teresa. God sødme præger dette mærke og går perfekt i spænd med Ron Zacapa

Zacapa’s hjemmeside: Ron Zacapa officielle hjemmeside.
Salg af Ron zacapa 23 års m.fl.