Trend: Agurk i din cocktail
Agurk er en af tidens nye hit hvad angår at lave lækre friske drinks. Senest så vi Hardeep Rehal vinde DM i cocktail med Cucumber Yum Yum, som bl.a. indeholder agurk. (En cocktail man iøvrigt kan få for 95 kr på 1105 i kbh, se opskriften på Cucumber Yum Yum her)
[singlepic id=62 w=250]
Cucumber Yum Yum – Cocktailen med gin og agurk, der vandt DM tidligere på året.
Hvordan, og i hvad kan man så bruge agurk til?
Agurk har en meget frisk smag, som især når den kommer i forbindelse med sukker eller salt bidrager den med smag. Som i Cucumber Yum Yum er gin og agurk især en god kombination, som giver et nyt pift til din cocktail. Men skal man mose nogle stykker agurk som var det en lime, skal den gennem frugtpressen eller er det skællen der bruges?
I mange drinks som bruger frisk agurk, er det smartest at mose agurken med en morter. Dette gøres i shakeren sammen med et par andre ingredienser – og derefter sies indholdet over i drinksglasset. Dette gøres for at få den friske smag af agurk med i drinken, men uden at der er “mad rester” i glasset.
Laver du en mojito med agurk, hvilket bestemt er en lækker drink, så kan du godt lade agurken blive i glasset, og mose den med lime, mynte og rørsukkeren. Det giver et mere autentisk look. Brug dog ikke for meget agurk, en mojito er i forvejen godt proppet med lækre sager 😉
Agurke Mojito
4 cl God rom
8-10 Mynteblade
4 saftige limebåde
3 tykke agurkestykker
5 gram rørsukker
Mos lime, agurk, mynte og rørsukker med en morter. Tilføj knust is (næsten helt op), så rom, og til sidst danskvand. Rør godt i glasset og server med et sugerør og en lime+agurk skive som pynt.
Da agurk er meget vandholdigt kan den blendes og bruges i flydende form i forskellige drinks.
Produkter som indeholder agurk:
[singlepic id=36]
Hendrick’s Gin (Lavet på bl.a. rosenblade og agurk)
SquareOne Cucumber vodka
Monin Agurkesirup
Et gode råd+tips:
Brug altid økologiske agurker, helst hårde og tynde.
Vask grundigt som altid
Skællen kan bruges som flot drinkspynt, som spiral eller lign.
Hjemmelavet agurkevodka: Læg rene stykker agurk i et tætlukkende glas med vodka, og lad den stå nogle dage. Si agurken fra og du har en frisk vodka med smag af agurk.
Drinksopskrifter med agurk:
Agurke Margarita:
4 cl Tequila
0,5 cl triple sec
1 cl Rørsukkersirup
2 cl limejuice
2cm tyk agruk med skræl, delt i 4 stykker
10 Isterninger
I en blender tilføjes isterninger samt de andre ingredienser. Blend til konsistensen er god og ensartet. Servers evt med salt-kant og med et par tynde skiver agurk som pynt.
Sueño
4 cl tequila
3 tynde skiver agurk
10 rosmarinblade
1 cl sukkerlage
½ lime
Tonic
Mos én skive agurk med rosmarin og sukkerlage i en shaker eller mikserglas. Tilføj isterninger og saften fra en ½ lime samt tequila. Shake grundigt, og si det over i et afkølet drinksglas. Fyld op med Tonic. Læg de sidste to agurkeskiver i glasset og pynt evt med en stilk rosmarin.
One thought on “Trend: Agurk i din cocktail”
Comments are closed.