Drinks nyheder

Spanier vinder bartendernes VM

Efter et år med konkurrencer løb David Rios med sejren i Diageo World Class – det uofficielle verdensmesterskab for bartendere. Danmarks finalist Hasse Bank Johansen sluttede i top 20 og betegner sin præstation som mere end godkendt.

En spektakulær afslutningsceremoni i Barcelona markerede forleden afslutningen på en uges intensive konkurrencer og stjernespækkede begivenheder i den globale finale i bartenderkonkurrencen Diageo World Class.

 

Til sidst kunne bartenderen David Rios fra cocktailbaren Jigger Cocktail & Disco Bar lade sig hylde som samlet vinder. Han besejrede 43 bartenderkolleger – heriblandt danske Hasse Bank Johansen – og er dermed blot femte vinder af den mest prestigefyldte internationale konkurrence for bartendere.

– Jeg er begejstret og ydmyg over at løbe med titlen som Diageo World Class Bartender of the Year foran en utroligt talentfuld gruppe af bartendere i den globale finale. Jeg er blevet virkelig inspireret i løbet af ugen af de meget høje standarder og store talenter. Jeg ser frem til det kommende år og til at rejse rundt i verden som ambassadør for programmet, møde mine kammerater, uddanne nye talenter og lære om nye cocktailkulturer og -tendenser i hele verden, siger David Rios.

Spanieren imponerede fra start dommerne med sin sans for innovation, kreativitet og showmanship, som kom til udtryk gennem hans vindercocktails. Blandt de bedste cocktails var ’Gold Basque Punch’ med Johnnie Walker Gold Label, Amer Picon, ananasjuice, grenadine og danskvand garneret med en skive appelsin, stjerne anis og mynte samt signaturcocktailen med Ketel One-vodka, jordbær med Apero-smag, sukkersirup, kumquat, grapefrugtjuice, æggehvide og orangebitters.

Stolt dansk finalist
Hasse Bank Johansen fra cocktailbaren Skt. Pauls Apothek i Aarhus fik en flot 17. plads, men manglede akkurat de sidste point, der kunne sikre ham en plads i de afgørende finaleudfordringer.

– Det har været en fantastisk oplevelse at være med i finalen, og at konkurrere på dette niveau er noget helt unikt. Jeg lavede nogle rigtig gode cocktails, og jeg er fuldt ud tilfreds med min præstation, siger Hasse Bank Johansen.

Den århusianske bartender begejstrede både dommere og de tilstedeværende journalister fra hele verden med sin unikke tilgang til cocktails. Han var overlegen i tre konkurrenceudfordringer, men i den sidste af fire kom han ifølge eget udsagn dog ikke helt i gennem til dommerpanelet.

Se finalen på TV
I det forgangne år har bartendere fra de mest anerkendte barer rundt om i verden konkurreret i lokale og regionale heats. Alle med håb om at få en af de eftertragtede finalepladser om bord på krydstogtskibet Azamara Journey og stå foran nogle af de mest beundrede navne i branchen – Salvatore Calabrese, Peter Dorelli, Dale DeGroff, Gary Regan, Julie Reiner, Hidetsugu Ueno, Arturo Savage, Steve Olson og Aristotelis Papadopoulos.

Se også: Dansk deltager ’foran sin tid’ ved Diageo World Class 2014

Snart kan folk få et indblik i de dygtige deltageres færdigheder, når et særligt Diageo World Class TV-program løber over skærmen i 100 lande i de kommende måneder. Desuden udgives antologien ’The World Class 50: A Definitive Drinking Guide’, som indeholder de mest ikoniske opskrifter udviklet af finalisterne i årets globale finale.

Hvert år laves ’best-in-class cocktails’ i Diageo World Class med de fineste produkter fra Diageos reserve-kollektion – Ketel ONE-vodka, ciroc-vodka, Tanqueray Ten-gin, Don Julio-tequila, Zacapa-rom og Johnnie Walker ​​Gold Label Reserve Blended Scotch Whisky, Johnnie Walker ​​Platinum Label Blended Scotch Whisky og Johnnie Walker ​​Blue Label Blended Scotch Whisky.

Vinder af Diageo World Class 2013:
Global Diageo World Class Bartender Of The Year 2013: David Rios, Spanien

Regionale vindere af Diageo World Class 2013:

  • Diageo World Class Bartender Of The Year 2013 i Asien og Stillehavsområdet: Tsuyoshi Miyazaki, Japan.
  • Diageo World Class Bartender Of The Year 2013 i Latinamerika og Carribien: Mario Seijo, Puerto Rico.
  • Diageo World Class Bartender Of The Year 2013 i Europa: David Rios, Spanien.
  • Diageo World Class Bartender Of The Year 2013 i Nordamerika og resten af verden: Jeff Bell, USA.
[nggallery id=209]

Nyt barudstyr – Mixmeister.dk er den førende webshop i