Drinks nyheder

Aalborg Akvavit introducerer Aalborg Basis Snaps

En god nyhed til alle smagsløg rammer snart dit glas. Aalborg Akvavit lancerer ny økologisk gør-det-selv- snaps, Aalborg Basis Snaps, som gør det nemt og sjovt at sætte en personlig smag på din snaps. Om du er til bacon, chokolade, lakridspiber eller hindbær – det er kun fantasien, der sætter grænser, når du giver den gas som snapsemager. Tilsæt dine yndlingsingredienser direkte i Aalborg Basis Snaps-glasset, og lad tiden gøre underværker.

 

Nu åbner der sig et nyt gør-det-selv-univers, hvor kun fantasien sætter grænser. Med den nye økologiske Aalborg Basis Snaps kan du lave en snaps, som matcher lige netop dine smagspræferencer – mix og match surt, salt, sødt, bittert eller umami.

 

Basis for alle snapsetyper
Snaps deler ofte vandene på grund af sin markante smag. Men med Aalborg Basis Snaps kan alle nu være med til at udvikle helt nye og anderledes smagsvarianter af den klassiske snaps – og speciallavet til enhver lejlighed.
Aalborg Basis Snaps er en kvalitetsbase, som gør det nemt at blive snapsemager. Det kræver ikke ekstra udstyr eller udvidet ekspertise – kun fantasien sætter grænser. Aalborg Basis Snaps sælges på glas, så man blot skal tilsætte ingredienser og lade den trække.

Se også: Lækker snaps cocktails 

”Danskerne er blandt Europas mest innovative, og de har
længe haft lyst til at eksperimentere med akvavit og snaps.
Derfor synes Aalborg Akvavit, at det nu er på tide at give denne
tradition et nyt løft og opgradere den til nuet. Vi syntes, der manglede et økologisk alternativ inden for kryddersnapse. Aalborg Basis Snaps er en kvalitetsbase, som gør det nemt at blive snapsemager,” fortæller, kategorichef for Aalborg Akvavit, Claus Toftkjær

 

Snaps for enhver smag
Står den på tøseaften, så lav en feminin snaps ved fx at tilsætte frysetørrede hindbær og rålakrids i glasset et døgns tid inden festen. Dæk op til mandeaften med en baconsnaps, som med garanti vil sprede jubel i drengeflokken. Eller lad de seriøse foodies i vennekredsen blive udfordret med en original estragonsnaps der komplimenterer bearnaisesaucen.
”En kryddersnaps behøver ikke nødvendigvis at have den velkendte smag af kommen. Den kan sagtens være imødekommende, feminin og blød, maskulin og krydret eller smage af en hvilken som helst ingrediens, som du godt kan lide at bruge i din madlavning. Vi har skabt en kryddersnapsebase uden skarpe kanter, der er ideel til at trække smag ud af de fleste ingredienser. En kryddersnapsebase, der giver dig mulighed for at være kreativ og tænke nyt, når det handler om at lege med smag og iscenesættelse af måltidet,” fortæller Lars Kragelund, Teknisk Direktør og Masterblender i Aalborg Akvavit.

Lakridspibesnaps

Aalborg basis snaps - Lav din egen hjemmesnaps
Aalborg basis snaps – Lav din egen hjemmesnaps

Nyt barudstyr – Mixmeister.dk er den førende webshop i