Dette bliver mit første indlæg hos DrinksMeister, derfor tænkte jeg at jeg lige ville starte med at gå nogle af de klassiske cocktails igennem, samt nogle af historierne omkring dem.

Dry Martini:

• 8 cl.Gin
• 2 cl. Tør Vermouth
• 1 dash Orange bitters
• Metode: Røre
• Glas: Martini 7-15cl
• Pynt: Oliven eller lemon twist

Cocktailen menes at være skabt til John D. Rockefeller af en bartender ved navn Martini di Arma di Taggia på Knickerbocker Hotel i New York i 1912. Men der findes ældre kilder, der omtaler en drink ved navn Martinez, og en dry martini anses alment for at være en videreudvikling af denne.

Cocktailen Martinez blev skabt af bartenderen Jerry Thomas, der var en temmelig berømt bartender ved Occidental Hotel i San Francisco i midten af 1800-tallet. En gæst, der skulle rejse til byen Martinez i Californien, kom ind på baren, smed en guldklump på bardisken og ønskede en speciel drink. Jerry Thomas miksede en drink bestående af Old Tom gin, vermouth, bitter og Maraschino og kaldte den en Martinez som en hyldest til gæstens forestående rejse.

Se også: Angostura bitter

Der findes uendeligt mange variationer af Martini, dette skyldes ekstra ingredienser eller fremstillings metoder. Dette betyder den også kan skifte navn. De mest gængse variationer er ekstra tør, det betyder mindre eller ingen Vermouth. Dirty Martini indeholder saft fra oliven glasset. Vodka Martini siger næsten sig selv, her anvendes vodka i stedet for gin. Så er der forskellige metoder som shaken. Martinier under andre navne:

Se også: Gin og tonic dag
Gibson:

•  8 cl. Gin
•  2 cl.Tør Vermouth
•  Metode: Shake
•  Glas: Martini
•  Pynt: Perleløg

Vesper:

• 6 cl. Gin
• 2 cl. Vodka
• 1 cl. Kina Lillet

Metode: Shake
Glas: Coupe
Pynt: Lemon peel
Manhattan:

• 5 cl. Rye eller canadisk whisky
• 2 cl. Sød Vermouth
• 1 Dash Angostura bitters

Metode: Røre
Glas: Martini
Pynt: Cherry

En populær historie tyder på, at den stammer fra Manhattan Club i New York City i begyndelsen af ​​1870′erne, hvor det blev opfundet af Dr. Iain Marshall til en festmiddag arrangeret af Jennie Jerome til ære for præsident kandidat Samuel J. Tilden. Men der er henvisninger til forskellige lignende cocktailopskrifter kaldet ”Manhattan”, og serveres i Manhattan-området. som den blev opfundet i 1860′erne af en bartender ved navn Black på en bar på Broadway nær Houston Street.

Som Martini er der flere variationer af Manhattan. Tør Manhattan er med tør Vermouth og lemon twist. Perfect Manhattan er med lige dele tør og sød Vermouth. En Ruby Manhattan er med Port i stedet for Vermouth. Og den mest kendte variation er nok Rob Roy som er med skotsk whisky i stedet for rye.

Old Fashioned:

• 5 cl. Bourbon
• 1 Sukkerknald eller barske sukker
• 2 Dash Angostura bitters
• 1 Dash Soda

Metode: Morte og røre
Glas: Old fashioned
Pynt: Appelsin skal, citron skive og 2 marachino bær.

Den første påståede brug af det specifikke navn ”old fashioned” var for en Bourbon whisky cocktail i 1880′erne, på Pendennis Club, en herreklub i Louisville, Kentucky. Opskriften siges at haveværet opfundet af en bartender på denne klub, og populariseret af et klub medlem og bourbon destilleri ejer, oberst James E. Pepper, som bragte den til Waldorf-Astoria Hotel bar i New York City.

Tom Collins:

• 4 cl. Gin
• 1 cl. Citron saft
• 1 Barske florsukker
• Toppes med soda

Metode: Shake & Bygge
Glas: Collins
Pynt: Citron Rundel

Opskriften på Tom Collins dukkede først op i 1876-udgaven af ​​Jerry Thomas’ “The Bartender’s Guide”. Drinken Tom Collins har en lidt skæggere historie at fortælle, end mange andre drinks. Tom Collins blev nemlig, i 1870′erne, brugt i en form for joke, hvor folk blev overtalt til at gå ind på barer og spørge efter en fyr, der hed Tom Collins. Dette blev kendt som det store hoax i 1874 og fik meget spalte plads i New York baserede aviser hvor der sågar var tilkendegivelser om at Tom Collins var blevet set.

Der er flere forskellige Collins, Ron Collins er med rom, Juan eller José Collins med Tequila og John Collins er med Whisky.

Gin Fizz:

• 4 cl. Gin
• 2 cl. Citron saft
• 1 cl. Sukker sirup
• Toppes med Soda

Metode: Shake & Bygge
Glas: Highball

Den første trykte henvisning til en Fizz er i 1887-udgaven af ​​Jerry Thomas’ Bartender’s Guide, som indeholder seks Fizz opskrifter. Fizz blev meget populær i USA mellem1900 og 1940′erne. I New Orleans var Gin Fizz så populær, at barer ville ansætte en horde af bartendere, der arbejder i teams, der ville ryste Gin Fizz nonstop. Der er flere typer Gin fizz,: Silver er med æggehvide, Gold er med æggeblomme, Royal er med et helt æg og Diamond er med Champagne i stedet for Soda.

Henry C. Ramos opfandt Ramos Gin Fizz i 1888 på hans bar, Imperial Cabinet Saloon In i New Orleans. Det var oprindeligt kaldt New Orleans Fizz, og er en af ​​byens mest berømte cocktails. Før forbudstiden, var baren kendt for at have over 20 bartendere som arbejdede på én gang, og de lavede ikke andet end Ramos Gin Fizz for at holde trit med efterspørgslen. Under karnevallet i 1915 var der 32 medarbejdere på en gang, bare for at ryste drikken. Drikken lange blande tid (12minutter) gjorde det meget tidskrævende cocktail til at producere.

Ramos Gin Fizz:

• 6 cl. Gin
• 3 cl Fløde
• 1,5 cl frisk presset citronsaft
• 1,5 cl frisk presset limejuice
• 3 cl. Æggevide
• 1 cl. Sukkerlage
• 4 Dash Orange flower water
• 2 Dash Vanille ekstrakt
• Toppes med Soda

Sidecar:

• 6 cl. Cognac
• 3 cl. Cointreau eller Tripple sec
• 1,5 cl. Cittron saft

Metode: Shakes
Glas: Cocktail/Martini
Pynt: Appelsin kvart skive eller skal

Den nøjagtige oprindelse Sidecar er uklar, men det menes at have været opfundet omkring slutningen af ​​første verdenskrig i enten London eller Paris. The Ritz Hotel i Paris påstår de har krav på at have opfundet den.De første opskrifter på Sidecar vises i 1922, i Harry MacElhone’s; Harry’s ABC of mixing Cocktails og . Det er en af ​​seksgrundlæggende drinks i David A. Embury ’s Fine Art of Mixing Drinks (1948).

I tidlige udgaver af MacElhones bog nævner han opfinder PatMacGarry ”Populær bartender på Buck’s Club i London” men i senere udgaver citerer han sig selv;”Denne cocktail er meget populær i Frankrig. Det blev introduceret i London af MacGarry, ikke opfundet. Embury tilskriver opfindelsen af ​​drink til en amerikansk hær kaptajn i Paris under Første Verdenskrig ”, og opkaldt efter den motorcykel sidevogn, som gode kaptajn blev kørt til og fra den lille bistro, hvor drinken blev født og døbt”. Sidecar blev berømt på Harry’s Bar i Paris.

Moscow Mule:

• 4 cl. Vodka
• 3 cl. Ginger Beer
• 1 cl Lime juice
• 1 Barske sucker sirup

Metode: Bygge
Glas: Kobber kop eller Rocks
Pynt: Lime og mynte

Opfundet i 1941, John G. Martin af Heublein, spiritus og mad distributør på østkysten i USA og Jack Morgan, Ejer af Cock’n Bull bar på Sunset Strip,Hollywood de mødtes på en bar i Los Angeles. Sammen opfandt de Moscow Mule ved at blande Morgan’s Ginger Beer med Smirnoff Vodka og lime med henblik på at markedsføre Cock’n Bulls Ginger Beer som havde det svært på markedet .

De bestilte specielt graverede kobber krus og Martin drog afsted for at markedsføre det i barer rundt om i landet. Han købte en af de første Polaroid kameraer og bad bartendere at posere med en Moskva Mule kobber krus og en flaske Smirnoff vodka. Han gav et billede til baren og tog en anden kopi, til baren ved siden af ​for at vise dem, at deres konkurrenter solgte deres produkt !! Mellem 1947 og 1950, takket være deres opfindelse, mere end tredoblede Smirnoff Deres salg og igen i 1951 doblede salget.

Negroni:

• 2 cl. Gin
• 2 cl. Campari
• 2 cl. Sød Vermouth
• Top Soda

Metode: Bygge
Glas: Rocks
Pynt: Appelsin zest

Denne italienske cocktail blev opfundet i begyndelsen af ​​1900′erne. Blandet med gin, Campari og sød vermouth, blev den opkaldt efter Camillo Negroni i Firenze, der altid bestilte den samme cocktail. Dag Negroni er ofte indtages som en pre-dinner cocktail for at stimulere appetitten til middag. Aperitif er en europæisk opfindelse, og det kom til Amerika i begyndelsen af ​​1900′erne.Campari er også en italiensk produkt, opfundet af Gaspare Campari i begyndelsen af ​​1800′erne.
 
Sazerac:

• 6 cl. Rye Whisky
• 1 cl. Pernod
• 1 Barske sukker sirup
• 2 Dash Angostura bitters

Metode: Bygge
Glas: Rocks
Pynt: Lemon Peel

I slutningen af ​​det 18. århundrede, opfandt farmaceut Antoine Amédée Peychaud denne cocktail i New Orleans i det berømte franske kvarter, hvor han ejede sin butik. Den oprindelige cocktail var ensammen blanding af cognac, absint og bitter. Nogle historikere siger, at udtrykket cocktail kom fra en lille fransk æg-cup kaldet “coquetier”, som blev brugt til at servere Sazerac cocktail i.

Piña Colada:

• 4 cl. Hvid Rom
• 4 cl. Kokos crème eller mælk
• 12 cl. Ananas Juice

Metode: maskin røres med knust is
Glas: Tulipan eller Huricane
Pynt: Ananas & Marachino bær

Den tidligste kendte historie, er fra i 1800-tallet, hvor den Puerto Ricanske pirat Roberto Cofresi alias “El Pirata Cofresi”, for at højne hans besætning’s moral gav han dem en drik eller cocktail, der indeholdtkokos, ananas og hvid rom. Dette blev senere kendt som den berømte Piña Colada. Med hans død i 1825, var opskriften på Piña Colada tabt.

En anden og mere sandsynlig historie er den Barcelona fødte Hilton medarbejder Ricardo Gracia hævder at have opfundet drinken i 1954 under en rækketilfældige omstændigheder. Rygtet har det, at mens Gracia arbejdede på Caribe Hilton i San Juan de Puerto Rico, kokos plukkernes fagforening besluttede sig at strejke. Indtil dette øjeblik havde Puerto Rico drink valg været den populære Coco-Loco, en blanding af kokosmælk, rom og kokos fløde serveret inde i en frisk machetet kokosnød. Når kokos levering blev stoppet af strejken, tog ressourcestærke Ricardo Gracia den beslutningen om at flytte ingredienser i Coco-Loco til en udhulet ananas. Når kokos smag og rom kom i kontakt med den søde og syrlige ananas blev Piña Colada født.
Den kan laves med mørk røm hvis det ønskes, erstattes rommen med vodka hedder det en King Henry.

Mai Tai:
3 cl. Hvid rom
3 cl. Mørk rom
1,5 cl. Orange Curacao
1,5 cl Orgeat sirup
0,5 cl Mørk sucker sirup
1 cl. Lime juice
Metode: Shake
Glas: Rocks
Pynt: Lime, Ananas & Maraschino bær

Den var angiveligt opfundet på Trader Vic’s restaurant i Oakland, Californien i 1944. Trader Vic’s rival, Don the Beachcomber, hævdede at have skabt den i 1933 på sin dengang nye bar eponymous (senere en berømt restaurant) i Hollywood. Don the Beachcomber’s opskrift er mere kompleks end Vic og smager helt anderledes.
“Maita’i” er Tahitiansk ord for ”god”. Stavningen af drinken er dog to ord.
Trader Vic’s historie om dets opfindelse er, at den erhvervsdrivende (Victor J. Bergeron) skabte den en eftermiddag for nogle venner, der var på besøg fra Tahiti. En af disse venner, Carrie Guild, smagte det og råbte: “Maita’i Roa ae” (Bogstaveligt” meget godt!”, billedligt ”Ud af denne verden det bedste!”) – deraf navnet.
Drinken kan laves for dem der syntes den er for stærk med 10 cl. Ananas juice og serveres i et tulipanglas med succes.

Singapore Sling:

• 4 cl. Gin
• 2 cl. Cherry Heering
• 0,5 cl. DOM Benedictine
• 0,5 cl. Cointreau
• 1 cl. Grenadine
• 3 cl. Citron juice
• 8 cl. Ananas Juice
• 1 Dash Angostura bitters

Metode: Shake
Glas: Hurricane eller Tulipanglas
Pynt: Ananas & Maraschino bær

Singapore Sling er en cocktail, der blev udviklet engang før 1915 af Ngiam Tong Boon, en bartender der arbejdede på Long Bari Raffles Hotel Singapore. I den oprindelige opskrift bruges gin,Cherry Heering, Bénédictine, og frisk ananas juice, primært fra Sarawak ananas, som forbedrer smagen og skaber en skummende top.
Den nuværende Raffles Hotel opskrift er en stærkt modificeret udgave af den oprindelige, mest sandsynligt ændret engang i 1970′erne af Ngiam Tong Boon’s nevø. I dag er mange af de “Singapore Slings” som serveret på Raffles Hotel præ-blandet og udleveres ved hjælp af en automatisk dispenser, der kombinerer både alkohol og ananassaft til bestemt alkohol volume og smag. De bliver så blandet i stedet for rystet til at skabe en flotskummende top samt for at spare tid på grund af det store antal ordrer. Men det er stadig muligt at anmode om en rystet version fra bartenderen.

Daiquiri:

• 4,5 cl. Rom
• 2 cl. Lime Juice
• 0,5 cl. Sukker sirup

Metode: Shake
Glas: Cocktail
Pynt: Lime rundel

Navnet Daiquiri er også navnet på en strand i nærheden af ​​Santiago, Cuba, og en jern mine i dette område, cocktailen blev angiveligt opfundet omkring 1900 i en bar ved navn Venus i Santiago, omkring 50 km. øst for minen, ved en gruppe amerikanske mineingeniører. Blandt ingeniørerne var Jennings Cox, historier fortæller at Cox opfandt drinken, når han løb tør for gin mens underholdte amerikanske gæster, drinken udvikledes naturligt på grund af forekomsten af ​​lime og sukker.
Oprindeligt drikken blev serveret i et højt glas fyldt med knust is, en teskefuld sukker blev hældt over isen og saft af en eller to limefrugter blev hældt over sukkeret. 6 eller 8 cl. rom afsluttede blandingen. Forbruget af drikken var lokaliseret indtil 1909, hvor admiral Lucius W. Johnson, en US Navy læge, forsøgte Cox’s drink. Johnson introducerede den til the Navy Club i Washington DC, Daiquiri var en af ​​de foretrukne drinks af forfatter Ernest Hemingway og præsident John F. Kennedy.
Den grundlæggende opskrift på en Daiquiri minder om grog som britiske marinesoldater drak ombord på deres skibe fra 1740′erne og fremefter. Fra 1795 har The Royal Navy’s daglige grog ration indeholdt rom, vand, 1 cl citron eller lime juice, og 5 cl sukker. Dette var en almindelig drik i hele Caribien. Jennings Cox’s historie er helt sikkert en populær en og måske var han ansvarlig for navngivning af drikken, men så langt som at skabe det han var omkring 150 år for sent.

Der er naturligvis varianter af den klassiske Daiquri, den mest populære varianter er den frozen variant med frugt. Der er også Hemmingway Daiquiri som består af rom, lime juice, grapefrugt juice og 6 dråber Maraschino likør uden sukker og den serveres frozen.