Dansk likørdynasti afholder global cocktaildyst
Den verdensberømte danske likør Cherry Heering, der er den essentielle ingrediens i den ikoniske long drink Singapore Sling, udfordrer nu verdens bedste mixologer og bartendere i global dyst.
Singapore Sling er en sydøst asiatisk cocktail, der blev udviklet engang før 1915 af Ngiam Tong Boon, en hainanesisk bartender, der arbejdede i The Long Bar på Raffles Hotel i Singapore. Den blev oprindeligt kaldt Gin Sling. En sling var oprindeligt en amerikansk drink bestående af en spiritus, vand, sødemiddel og en smag. Den verdensberømte likør fra det danske likørdynasti Peter F. Heering, Cherry Heering, er den essentielle ingrediens i Singapore Sling, og udfordrer nu verdens bedste bartendere og mixologer i den globale dyst Peter F. Heering SLING Award 2013.
Med afholdelsen af Sling Award 2013 opfordrer Cherry Heering de bedste globale barstjerner til at deltage i dysten om at kreere deres egne fortolkninger af den klassiske cocktail Singapore Sling. 20 deltagere vil modtage en iPad mini, så de kan forevige deres fortolkning af Slingen – og vil få muligheden for at blive en af de 5 finalister, der skal dyste om hovedpræmien ved Heering Sling Award, BCB Bar Convent i Berlin, 8.-9. oktober 2013. Fortolkningerne fra de 20 semifinalister vil blive præsenteret ved Tales of the Cocktail i New Orleans, 19. juli 2013.
Heering bliver ved med at udvikle sig velvidende om, at selv de mest tidløse klassikere har brug for en forfriskende, ny version nu og da. Derfor har Heering udfordret de bedste af de bedste på verdens barer til at kreere deres egne fortolkninger af Singapore Sling og til muligvis at skrive sig ind i cocktail-historien. Og hvem ved, måske vil der være en eller flere danske bartendere mellem de dygtige finalister?
Dansk likør verdens første globale brand
Den danske likør Cherry Heering har en lang historie bag sig. Allerede i 1876 begyndte Peter F. Heering at levere kirsebærlikør til det danske hof, og i 1884 udråbte Kong Christian IX Peter F. Heering til kongelig hofleverandør. Op gennem 1900-tallet voksede successen, og snart var den danske kirsebærlikør en uundværlig del af en civiliseret tilværelse i store dele af verden. Heering kaldes det første globale brand. I dag er Heering kongelig hofleverandør til Hendes Majestæt Dronning Margrethe II af Danmark, og derudover er Cherry Heering en lille, men uundværlig del af ikoniske cocktails, og det er præcis sådan Heering ønsker at blive opfattet; som en accessory, der tilfører overdådighed og ekstravagance til mikset.
For at deltage samt se de fulde regler og detaljer, besøg os da venligst på
www.facebook.com/HeeringLiqueur og http://www.heering.com.
Deadline for tilmelding er den 25. juni 2013.
www.facebook.com/heeringliqueur cherryheering Heering