Monin Cup – Bliv Dansk Monin mester
Det er med stor fornøjelse at vi hos DrinksMeister kan annoncere at vi er blevet valgt til at afholde dette års Monin Cup i Danmark. Monin som flere kender er blandt verdens mest kendte sirup mærke inden for bartending og har bl.a. været i Danmark mange år.
Monin Frankrig, har i flere år holdt Monin Cup, i de enkelte lande og nu er turen kommet til Danmark.
Derfor invitere vi nu bartendere fra hele landet, til at deltage i Monin cup, hvor vinderen vil blive sendt til Paris, hvor han eller hun vil dyste med andre vindere fra andre lande.
Dato: 29 August
Tid: 14.00
Sted: Halvandet, København
Du er velkommen til at tage familie, venner eller fans med.
PRÆMIER
Førstepræmie:
Fuldt betalt rejse og deltagelse ved Monin Cup i Paris
Andenpræmie:
Gavekort til nordicbar.dk a 1000 kr.
Tredjepræmie:
Gavekort til nordicbar.dk a 500 kr.
REGLER OG INFORMATIONER
- Deltageren skal være tilknyttet, eller være ansat i barmiljøet
- Deltageren skal være 27 år, eller derunder
- Deltageren skal kreere én original cocktailopskrift med alkohol, som indsendes til godkendelse på: events@drinksmeister.dk inden 1. August
- Ved konkurrencen laves fire cocktails på 5 minutter til vurdering og fotografering
- Deltagerne skal forklare deres valg af cocktail på engelsk for juryen
- Deltagerne skal som minimum anvende 1 produkt fra MONIN (Sirup/Puré/Likør)
- Alle cocktails må maksimalt indeholde 7 cl alkohol
- Alle short drinks skal minimum indeholde 1 cl MONIN
- Alle long drinks skal minimum indeholde 3 cl MONIN
- Ingen cocktails må indeholde mere end 7 ingredienser
- Deltagerne må ikke anvende hjemmelavede ingredienser
- Tiden til forberedelse af garnish er 10 minutter
- Alle anvendte garnishes skal være spiselige
- Deltagerne må ikke anvende madfarve af nogen art
Jury og bedømmelse
- Juryen vil bestå af 4 smagsdommere og 2 tekniske dommere
- Deltagerne vil blive bedømt på smag, teknik og præsentation af cocktailen
Yderligere Information
- Glas og udstyr vil blive stillet til rådighed. Ønsker deltageren at medbringe eget udstyr, eller glas, skal disse godkendes på forhånd.
- Alle produkter der bliver brugt, skal være tilgængelig i Danmark.
- Det er tilladt for deltagerne at have deres arbejdstøj på, hvis dette ønskes.
- Juryen vil blive udvalgt blandt køkkenchefer, cocktailmestre, mm.
- Point fra juryen er baseret på: Aroma, udseende, smag og præsentation af cocktailen.
- Det er ikke tilladt deltagerne at bevæge sig i dommerområdet under konkurrencen.
- Ændring af opskriften på konkurrenceaftenen, vil medføre diskvalifikation.
- Enhver deltager som kommer for sent til briefingen, vil blive diskvalificeret.
- Ingen stedfortræder er tilladt.
Kontakt angående tilmelding, spørgsmål mm. sker ved henvendelse til:
Events@drinksmeister.dk, Telefon: 25 39 36 37
Download
Alt materiale kan blive downloadet her.
Dansk / English
Få inspiration fra Monin cup 2014