Guide & tricks Thecocktail.blog

Guide til bar udstyr – Hvad er et must?

Guide til bar udstyr – Hvad er et must?

Byder weekenden på fest og farver – og har du brug for at imponere dine gæster med de lækreste drinks. Eller skal du sidde i din sofa, mens din ynglings serie kører på fjernsynet, og nyde weekenden med din ynglings drink.

Vi har spurgt Thecocktail.blog – Hvordan din drink kan komme til at smage, en lille smule bedre – med det rigtige udstyr!

Hvorfor bar udstyr?

Med det basale udstyr og lidt tips og tricks, bliver din næste cocktail bedre end nogensinde før! Uanset om du har en decideret hjemmebar, eller bruger køkkenbordet, har du brug for noget udstyr til at lave dine lækre cocktails med. Det er både sjovt og ikke spor svært, og det uanset om du er amatør eller professionel. Ligesom mad der bliver lavet fra bunden, smager bedre end færdigretter,  smager håndlavet cocktails simpelthen også bare bedre! Også selvom den er lavet på køkkenbordet!

Hvilket barudstyr?

Udover al den dejlige spiritus du allerede har i dit barskab, og muligvis likører og sirupper, skal du også bruge noget godt bar udstyr, og det behøver ikke at koste en formue.

SHAKER: En shaker bruges til at ryste dine cocktails sammen med. Indeholder din cocktail juice, sirupper eller andet som ikke er alkohol, bruges denne. Den kan endvidere bruges i opskrifter med fx æggehvider, for at lave det lækre tykke skum du sikkert har set på mange billeder af cocktails. Når man shaker en cocktail, danner man en masse luft bobler, det kan give en prikkende fornemmelse på tungen. Efter nogle minutter i glasset vil drinken dog have “lagt sig”, men det giver en smuk overgang, når drinken falder ned og klarer op.

MIXER GLAS: Et mixer glas bruges til at røre dine cocktails sammen med. Indeholder din cocktail kun alkoholiske væsker bruges dette glas. Det kan være cocktails såsom Manhattans, Martinis eller Sazeracs. Du kan også vælge at bruge den nederste halvdel af en shaker til dette formål. Det er en god idé kun at blande to cocktails i dit mixerglas ad gangen, da det ellers kan være svært at få tilstrækkelig mængder is.

BAR SKE: En bar ske bruges til at røre din cocktail sammen med. Der findes et utal af teknikker til at gøre netop dette, så det ser “prof” ud. Hvis du hælder din blandevand ned af en barske som et afløbsrør, undergår du at din blandevand bruser for meget. En anden fordel ved den metode er også at  din blandevand ligger sig ned i bunden af glasset, hvor spiritussen og isterningerne befinder sig, så den smager ens hele vejen igennem. Der findes en masse videoer på youtube.

STRAINER: En strainer bruges når man har rørt eller rystet en cocktail sammen, for at forhindre at der kommer noget i dit glas som man ikke ønsker eller ikke skal drikkes. Det gør samtidig også cocktailen helt klar og lækker at se på. Nogen shakers har indbygget strainer.

JIGGER: Vel nok det mest nødvendige udstyr. En jigger bruges til at opmåle dine ingredienser med. Dette er vigtigt for at få en balanceret og perfekt afmålt cocktail.

MUDDLER: En muddler bruges til at mose dine frugter, krydderier, citrus, bær mm. når du skal bruges det i din cocktail. Herefter kan du bruge enten mixer glasset eller din shaker.

CITRUS PRESSER: Ikke et “must” men gør det hele meget nemmere, når du skal bruge friskpresset juice. Mange cocktails indeholder enten lime eller citron juice.


Foto: TheCocktail.blog


 

Nyt barudstyr – Mixmeister.dk er den førende webshop i