Lav din egen bananlikør
En af vores faste læsere, sendte os denne lækre opskrift, som vi selvfølgelig også gerne vil dele med jer 🙂
Bananlikør er nemt og hurtigt at lave. Den har en kort lagringsperiode, og kræver meget få ingredienser.
Denne likør kan bruges i mange cocktails, eller til en lækker dessert.
Alligevel er bananlikør en af mine favoritter, da man kan lave nogle ret eksotiske cocktail og endda nyde den rent.
Ingredienser:
- 1 fl. vodka (70cl)
- 2 bananer
- 1/2 vanillestang
- 2,5 dl sukkersirup
Fremgangsmåde:
Mos bananerne ned i sylteglasset.
Rids vanillestang og tilføj den til glasset.
Hæld alkoholen i.
Tilføj sukkersirup (se herunder)
Ryst blandingen grundigt og stil til lagring i 1 uge.
Det er også muligt at nøjes med at skære bananerne i stykker, hvilket gør filtrering væsentlig nemmere. I så fald lader med blandingen lagre 1 uge mere, inden den hældes på flaske.
Efter 1 uge filtreres den på flaske og kan nydes herefter, eller stilles til yderligere lagring efter smag.
Bananlikøren kan nu nydes eller lægges til yderligere lagring i et par måneder for at styrke smagen.
Sukkersirup:
Bland 4 dl sukker og 2 dl vand i en gryde, og varm op indtil sukkeret er helt opløst i vandet.
Afkøl inden brug.
[nggallery id=198].
Tak til likørbryggeriet 😉
Har lige brygget denne Likør sammen på en flaske… 🙂 Men hvor stiller man den til lagring henne…? I køleskabet eller bare på køkkenbordet…?
Mvh…
Hej Kasper
Det er ikke os der har skrevet dette indlæg, men en af vores faste læsere, men jeg vil lige undersøge det for dig
mvh
DrinksMeister
Jeg har lavet bananlikøren her, og jeg har bare haft det opbevaret i et skab 🙂
Det skal dog siges den bliver meget skarp i smagen med tiden, og den får en gusten, brun farve efter noget tid, men det smager skønt, især blandet med noget kakao 😉
Hej lotte
Tak for tippet. Farven er pga. banenen men kunne godt forestille mig den blev lidt kraftig.
Hvis du laver andre likører, skal du endelig poste dem her 🙂
Jeg har lavet Skittles Vodka i sidste måned, og her i går fik jeg lige blandet en omgang “Sort Svin” – Vodka med Tykisk Peber bolcher 😀