Klassiske drinks Tequila drinksopskrifter

Margarita

Margarita’en, den Tequila baserede cocktail kommer mere og mere frem, også her på DrinksMeister.

Det er derfor blevet tid til en guide i Margarita’ens univers, hvad består den af og hvad kan den blive til?

Se også: Dirty Blue Margarita.

Først lidt historie om Margarita’en oprindelse.
Det siges at en barkunde i 1930erne bad en bartender om en drink lavet på tequila, da det dette var den eneste spiritustype vedkommende kunne tåle. Resultatet var en frisk grønlig Margarita. Dette er dog kun en af mange udgaver – så det bedste bud er, at Margarita’en opstod i 1930erne – som en forlængelse af den populære drinktype Sour.

Den klassiske opskrift på en Margarita:
5 cl Tequila (lavet 100% agave. Mine favoritter: Patron, 1921, Don Julio, Sauza og Viva Mexico)
2,5 cl Triple Sec (Cointreau eller f.eks. Bols)
2,5 cl Frisk presset limesaft
Isterninger
Saltkant

Her opbygges drinken efter formelen: 2:1:1 (dvs. 2x Tequila for 1x Triple Sec og 1x Limejuice). Mange tilføjer dog et ekstra led, som jeg nu også kan anbefale: 1x sukkerlage. Således er den formel jeg bruger, 2:1:1:1. Sukkerlagen kan iøvrigt med fordel være agavesirup/nectar. I en så simpel cocktail som denne gælder om muligt mere end nogensinde, at de råvarer du anvender skal være i topklasse. Bruger du limejuice fra flaske ødelægger du totalt smagen. Bruger du en billig tequila (under 200 kr) bliver resultatet elendigt. Køb en god Tequila, jeg lover dig – du bliver forelsket i denne perfekte cocktail!

Der findes naturligvis en hav af twist, hvilket resten af indlæget vil fokusere på.
[singlepic id=753 w=400] Timian Margarita
5 cl Tequila
2,5 cl Triple Sec
2,5 cl Frisk presset limesaft
2,5 Agavesirup lys
3-4 stilke frisk timian
Isterninger
Saltkant med hint af timian.

Shake alle ingredienser i en shaker. Påfør saltkanten til dit Margaritaglas og fyld så knust is i glasset. Si indholdet fra shakeren over i, og pynt med lidt frisk timian på toppen. En Margarita som minder meget om den klassiske, men med et lille hint af timian. En god Tequila passer godt sammen med flere krydderier, salt som den mest oplagte, men også kanel, rosmarin og timian er godt.

Jordbær Margarita
4 cl Tequila
2 cl Triple Sec
2 cl Frisk presset limesaft
10 jordbær (frosne eller friske)
Isterninger
Sukkerkant

Alle ingredienser blendes og serveres i Margarita glas.

Bemærk at man i Margarita twist ikke tilføj ekstra sukker, da twisten typisk er sød i sig selv. Så brug den klassiske formel og tilføj én eller to dele af dit twist. Det kan være alt fra frugtpureer (blåbær, kirsebær, mango, passionsfrugt, hindbær…) friske frugter, likør eller sirup.

Lakrids Margarita
4 cl Tequila
2 cl Triple Sec
2 cl Frisk presset limesaft
1 cl Lakrids likør
Isterninger
Sukkerkant

lle ingredienser blendes og serveres i Margarita glas.

 

[singlepic id=752 w=400] Tequila 1921 Reposado udgaven er en af de absolut bedste Tequilaer jeg har smagt. Står du foran en i butikken, være det fysisk som virtuelt – så køb den. Den er perfekt ren og i premium cocktail.

 

Skal du lave hjemmelavet margarita, så husk Magarita salt hatten 🙂

Se mere om tequila drinksopskrifter og drinks med tequila.

2 thoughts on “Margarita

Comments are closed.

Nyt barudstyr – Mixmeister.dk er den førende webshop i